Jeg tog selv kvote 2-prøven for at læse til tandlæge
Jeg kom ind på odontologi på Københavns Universitet gennem kvote 2, med den nye prøveform. Så jeg ved, hvordan det føles at sidde i januar med en frist i april, en liste over opgavetyper, man aldrig har set før, og ingen klar fornemmelse af, hvad der egentlig bliver målt.
Prøven greb jeg an på den eneste måde, jeg kunne finde: jeg kortlagde de seks kategorier, trænede dem én ad gangen og holdt regnskab med, hvor jeg tabte point. Det, jeg lærte, var, at det sjældent er sværhedsgraden, der vælter folk. Det er tiden. Omkring 36 sekunder pr. spørgsmål. Derfor trænede jeg med ur fra første dag, og derfor ligner prøveuniverset KU's platform ned til timeren og opgaveoversigten. Du skal ikke bruge prøvedagen på at lære et system at kende.
Det sværeste var interviewet. Da jeg havde bestået prøven og fik indkaldelsen, fandtes der ingenting. Intet materiale, ingen eksempler, ingen der kunne sige, hvad der blev spurgt om. Jeg endte med at gå ind i grupperne på de sociale medier og spørge alle, der havde været igennem, hvad de havde fået af spørgsmål. Svarene samlede jeg i et dokument, og dem øvede jeg mig på, ét ad gangen, med ur og tegntæller, indtil jeg kunne svare konkret på 1.500 tegn uden at ryste. De spørgsmål ligger nu i interviewuniverset, sammen med dem, jeg selv fik.
Det andet, jeg manglede, var at kende uddannelsen indefra. Ikke brochuren, men semestrene: hvad der fylder, hvornår man møder sin første patient, hvad der vælter folk. Det er det, uddannelsesuniverset er, og det er derfor, feedbacken kan sige, om de kurser, du nævner, faktisk findes.
Universet er bygget, som jeg ville ønske, det havde set ud dengang: samme format som på dagen, rigtige spørgsmål, og en ærlig score, så du ved, hvor du står, før KU fortæller dig det.
Tandlægestuderende, Københavns Universitet. Optaget gennem kvote 2.



